Inuuninni iluaqutiga: Timersorneq

Silattoramali eqqaamavara timersorneq aallutaralugu. Angajoqqaagut ilagalugit timersoqatigiilluta, ilaqutariit allat unammeqatigalugit. Meeqqat allat aneeqatigitillugit timersornertalimmik aliikkusersortut ilagissallugit nuannarinerusarlugit.

Taava ilinniarnerma nalaani, timersorneq piffissaqarfiginagu soqutiginalugu inuulersimavunga. Kajumeriunnaavillugu timersulaarnissaq, misiliisaraluarlunga aallutaqalerusullunga kisianni naamiivik iluatsissinnaanngitsumik. Soorunami sungiusarneq piffissaritinneqartoq ataqqillugu naallugu ilaasarpunga, fitness-miikkaangamalu naammassitseeqqaarlunga ingerlanaveersaartarlunga. Uffalu soqutiginngiivillugu. Ukiut arfinillit timersornikuunanga eqqissillunga aallartisaqqillunga piumassusinikkiartoqqippunga, sivitsunngitsorlu timersuutit marluk aallutarilerlugit. Maannamut timersorneq inituupilussuusimavoq, sapaatip akunneranut minnerpaamik sisamariarlunga sungiusartarlunga.

Maannakkulli naartuninni puakka assut matoqqasutut ikkamik, sungiusarneq ingerlatinngilara naak timersulaarusuttaraluarlunga. Pujortartarallaramaluunniit timersortillunga puakka taamak sukataartiginikuunngillat. Qummukajaakkut pisuinnarlungaluunniit qasusarpunga soorlu akunnerpaaluit sungiusarsimallunga. Taavalu tigummiaqarlunga majuartarfikkut majuaraangama aamma taamatulli qasusarlunga, anerneerutingajattarlunga. Taakku eqqaavakka uunga piniarlunga: Timersorneq inuummarissaatitut pigilernikuullugu pingaartillugulu ulluinnarni, maannakkullu timersulaapajussinnaananga assut sunniuteqariartortoq malugigiga. Nalunngilara naartusut taamaattartut meerujooqqajaasartut, taamaappiartarunnaarnikuulluni uannut allaat ippinnarpoq, taamaakkusunngikkaluarlunga aqussinnaasaraluarlugu timersorsinnaannginnera assut meerujoorutigisalerpara. Eqqarsaatit uannut tunngasut ikkattuararsuanngoqqikkiartortutut malugivakka, imminut isiginera nikanartaleqqilluni, maluginiaannaleqqallunga, timima allannguutai nuannariunnaartarlugit. Depressionernerunngitsumilli atorpakka (nammineq ilikkarnikuuara qaqugukkut utertartoq qanoq innersorlu, taamaammat nalunngilara depression-iunngitsoq), taamaallaat piareersimasimanngilanga taamatut naartussallunga, eqqarsaatigeqqaarnikuugakkumi saperunnarnaviarnanga timima sungiusimammagu sunaaffali naartoq naalagaasoq tassunga atatillugu. Arnat naartullutik sungiusarsinnaasut usoreqaakka nuannaartunat. Uanga pisuttuarneq atuinnarpara. Iluaqutaasarpoq kisianni amigarisannik.

Imaanngitsoq naartunera nuannarinngikkiga, pilluarnaqaaq malugalugu (uattulli aallamatigisarpoq) alliartornera malugisinnaallugu paarisalernissaa erininaqaaq!

På vej til et liv som mor

Jeg er på vej til et liv jeg aldrig har drømt om jeg vil live, derfor jeg har været lidt stille.

Hvis alt går vel og som det skal bliver jeg alene mor i september måned. Jeg er spændt, lidt skræmt nogle gange, lykkelig og føler mig forelsket alt de følelser på samme tid.

Da jeg først fandt ud af jeg var gravid, var det meget hårdt hvad jeg så skulle gøre. Tror alle følelser kom igennem da jeg prøvede at bestemme mig; at være ked af det, være glad, være lykkelig, være ulykkelig over det. At gå igennem al de følelser har ikke været noget jeg har savnet, at skulle føle igen. Men nu hvor jeg har bestemt mig, glæder jeg mig og er lykkelig over at jeg skal være mor. Samtidig er det fysisk hårdt, da jeg har dyrket sport i flere år og min krop er blevet vant til det, er det allerede blevet hårdt, at jeg ikke kan give den 100% som jeg plejer. Det har altid været mig som har haft kontrol over min krop, men nu er det omvendt og så er det noget man ligesom skal vænne sig til og indstille sig i den situation. Det kommer lige så stille og roligt.

Jeg er blevet opdraget på den måde, at jeg først skal have en uddannelse før jeg tænker på at have familie og børn. Det har jeg lyttet til og taget den til mig. Selv efter jeg er blevet uddannet har jeg altid tænkt at jeg stadig var for umoden til at blive en mor, selvom jeg havde kærester. Det er især efter min depression, at jeg tænkte at jeg ville ikke blive mor nogensinde. Fordi jeg var bange for at jeg ville have en ulykkelig graviditet og en fødselsdepression. Jeg vil gerne undgå at komme i depressions tilstand igen i mit liv. Men nu føler jeg mig klar og glæder mig til at føde barnet og at elske det.

Den dag i dag, har jeg selvfølgelig en af dagene, hvor jeg føler at jeg er ved at gør det forkerte; har jeg virkelig styrken, kærligheden til at opdrage et barn. Men er det ikke meget normalt at man gå igennem hele følelses kriterier?

Det bliver selvfølgelig hårdt nogle gange, at jeg skal opdrage et barn alene, men jeg har familie som støtter mig allerede som også glæder sig til at hilse på barnet. På grund af dem får jeg styrken til det kommende barn. Håber selvfølgelig på, at jeg en dag finder den eneste ene eller i hvert fald en mand jeg kan være sammen, som vil elsker barnet som sit eget samt respektere barnet også.

 

Anaanatut inuuneq ornillugu

Inuuneruna takorloornikuunngisara angussallugu aqqusaartussanngorakku, uunga tunuarsimaalaarnikuusunga.

Ajunngitsumik ingerlariaruma aammalumi naarmiora september-mi kisimiittutut anaananngulersunga. Pissanganaqaaq, qununangajattarluni, pilluarnarluni, asanninnaqalunilu.

Paaseqqaarakku artorsarpunga aalajangerniarnernut, inuuninnut sunniuteqangaatsiartussaammat. Inuup misigisinnaasai ajuusaarnermut tunngasut, nuannaarnermik tunngasut, pilluarnermik tunngasut, nikallunganermut tunngasut allallu eqqumiittut aqqusaarpakka aalangernialerama. Taannalu aqqut artorsarfigalugu, alianaanngilaq misigissuseq; kisiannili maannakkut nuannaarnermik qilanaarnermillu killeqqalluni. Aammali timinnut artornarluni. Ukiorpassuit timeq aqunnikuullugu maannakkullu naarmiuma aqukkaa artorsaatigisarpara, taannali qaangiukkiartorpasippoq inissikkiartornerani ilumut naartulluni.

Perorsagaasimavunga ilinniaqqaarlunga meerartaarnissamik oqaluffigitittarlunga, ataqqinikooqaaralu aamma taanna oqaaseq. Ilinniareerlunga aappaqartarpunga, meerartaarnissarli eqqarsaatiginikuunagu suli siusippallaartutut isigisarakku. Depression-eqareernermalu kingorna meerartaarnissaq eqqarsaatigiunnaarnikuuara. Tusartakkat naartullutik aliusuttut, ernereernermi depressioneqalersut pinerullugit. Uanga misigissutsit taakku atoqqikkusunngissuaarakkit. Taamaammat meerartaarnissamik eqqarsaataarunnikuugaluarpunga. Maannakkulli misigisimavunga piareersimallunga, meerarlu nunarsuatsinnut asannittumik tikilluaqqujumaarlugu.

Ullu manna tikillugu piffeqaleriasaartarpunga ugguangajallunga paarilerakku, tunniussinnaasakka, nukissat, asanninneq, aalajangiusimaneq amigarilertarakku. Soorluli taakku misigissutsit naliginnaagunartut?

Kisimiittussaaneq pikkunanngitsoornavianngilaq, ilaqutaqarpungali tapersersuerusuttunik meerarlu asaneqarluarumaartoq taamaammat ernumaneq annikilliartorpoq. Neriunniarpunga arlaanni angummik najulerumaakkannik nassaarumaarlunga, meerarlu ataqqillugu asallugu pissagaa.